Studietur med 2c til Mallorca marts 2002

Lørdag d. 9. marts 

Vi står op og nyder udsigten fra hotellejlighederne over Santa Ponsa-bugten, udhvilede oven på fredagens ganske lange rejse: Efter en formiddag med terminsprøver på skolen gik turen først med tog til Vejle, og derfra med taxi (som DSB betalte, fordi toget var forsinket, og Yvonne forstår at holde på vor ret) til Billund. Med fly til San Joan-lufthavnen ved Palma, og derfra med bus til Santa Ponsa (eller Santa Ponça, som det også skrives - her har alle stednavne to former, en på standard-spansk = kastiljansk, og en på majorkinsk, som er en art katalansk. Men stednavnene ligner hinanden nok i de to former til, at vi ikke farer vild! Alle mennesker svarer på kastiljansk, det spansk, vi har lært, og en del kan noget engelsk.)

Vi går lidt rundt og finder ud af, hvor der kan handles ind - og så går vi til busstoppestedet på landevejen, ved El Molino, en stor vindmølle, der fungerer som vartegn for frakørslen til Santa Ponsa. Med bussen kommer vi til den lille havneby Port d'Andratx i den allervestligste ende af Mallorca: det er vores plan at sejle ud til den fredede ø Sa Dragonera, men der går ingen skib i dag - angivelig fordi vejret er for dårligt. Vi garvede nordboer hæver lige øjenbrynene - det eneste vi vil kalde "dårlig vejr" er et par diskrete regnbyger. Det bliver så bare til en lille vandretur i den lille fisker-havn, som ligger i en  typisk 'cala' - en dyb bugt, indrammet af kalkklipper og med gode strande, før vi tager bussen tilbage til Santa Ponsa, der i mellemtiden er "vågnet til dåd", så vi kan orientere os yderligere m.h.t. handlemuligheder, barer, restauranter, osv.

Om eftermiddagen går vi en tur hen langs den strandlinie, der er ved at blive frilagt for "hotelsiloer" i Calvià kommunes store projekt "kvalitets-turisme". Et par hundrede meter henne tager vi trapperne op igennem stadig "lækrere" villa-kvarterer, hvor vi bemærker de mange tyske navne på postkasserne. Solen er brudt stærkt igennem, og efter lange trappevandringer står vi på "sneglegaden" Calle Bernat de Campanes med udsigt over hele Santa Ponsa-bugten og de frodige villahaver med palmer og grønne planter med kødfulde blade: aloer, agaver og mimoser, der er lige på nippet til at springe ud.
Denne eftermiddags vandring har vist os bredden i ferie-boliger, som findes i denne lille by.

La Seu - catedral de Palma

Søndag 10. marts

Vi tager bussen kl. 9 fra Santa Ponsa. Køreturen går til sidst langs Palmas lange strandpromenade med den ene marina efter den anden fuld af kæmpestore lystfartøjer. Vi står af bussen kl. 10 - lige neden for La Seu - Palmas prægtige domkirke, der hæver sig over et flot parkanlæg.
Vi går ind til messe kl. 10.30 - den helt rigtige måde at opleve dette store lyse og højtidelige rum på: Adskillige præster og lægfolk er inddraget i gudstjenesten; læsninger på kastiljansk veksler med korsang og liturgisk sang, hvor en præst dirigerer menigheden. Indimellem hører vi orglet, og røgelseskarrene svinges flittigt.. Prædikenen er på kastiljansk og går ud fra beretningen i Johannes-evangeliet kap. 9 om en blind, der fik synet igen. Tænk, at høre det her i "la catedral de la luz"!
Da en gammel præst går rundt med kollekten får en af vores piger et lille tjat og et formanende blik - vist nok fordi hun snakker.

Efter gudstjenesten går vi ned i parken og ser slyngekasteren - en statue, der viser hvordan man mener, øernes urbefolkning jagede.
Vi er også et vend forbi La Lonja - børsen, men da der ikke er nogen udstilling for tiden, er den lukket.
I Parc de la mar, anlægget neden for domkirken, ser vi Mirós store kakkelbillede, som spejler sig i den store kunstige dam.
Vi går op gennem de snævre gamle gader til Ayuntamiento, rådhuset, og beundrer også på pladsen udenfor det årtusindgamle oliventræ, som er flyttet hertil og minder om, hvor længe menneskelig aktivitet i naturen har præget Mallorca.
Så går vi over til det tidligere Gran Hotel, som nu er kulturhus med gratis adgang. Vi ser den elegante modernistiske bygning indefra og en vandreudstilling med Albrecht Dürer-stik. Ovenpå vises museets egen samling af Anglade-billeder.

På vejen hen til Bus-stoppestedet på Plaza de España går vi forbi stormagasinet Corte Inglés, som er lukket i dag, søndag, men nu ved alle, hvor det ligger!

Fra Plaza de España tager vi tilbage til Santa Ponsa med en E-bus, som kører ad motorvejen på en del af strækningen. Det går betydelig hurtigere end den, vi tog i morges, den gik nemlig ind i mange småbyer på vejen, - bl.a. kom vi forbi Marivent, den spanske kongefamilies sommerslot i San Agustín.

Hjemme på hotellet kommer 2 elever ad gangen ned til mig og øver sig til i morgen, hvor de skal interviewe andre unge i den majorkinske skole.

El ayuntamiento y el olivo milenario

Mandag 11. marts

I dag skal vi besøge Instituto de Enseñanza Secundaria Francesc de Borja Moll. 

Skolen har fået navn efter Don Francesc de Borja Moll, som blev født på Menorca i 1903 og allerede fra 1920 helligede sig sin livslange interesse: Balearernes sprog, litteratur og kultur.
Borja Moll udarbejdede et imponerende mammutværk: en ordbog over tre katalanske varianter: katalansk, valenciansk og balearisk og udgav på sit eget forlag bøger på katalansk, det sprog, som taltes på Mallorca ved siden af det spanske nationalsprog kastiljansk. I Franco-tiden var der fængselsstraf for at tale de regionale sprog - så majorkinerne kan takke folk som Borja Moll for, at deres "eget" sprog er bevaret i dag. 
Vi har aftalt at komme kl. 11 og tager E-bus til Plaza de España, hvor vi skifter til bybus linie 12, der går lige til Calle Caracas i den østlige ende af Palma. Vi bliver vist rundt af María José, en engelsklærerinde, der også har ansvar for skolens frivillige aktiviteter. 

I disse dage er skolevæsenet forsidestof i aviserne, for Partido Popular-regeringen vil fremsætte lovforslag om en revision af den skolelovgivning, som for en halv snes år siden blev indført af den socialistiske regering. Netop offentliggjorte statistikker viser, at Balearerne er den del af Spanien, hvor der bruges færrest ressourcer pr. elev - og dumpeprocenterne er meget høje. María José fortæller om IES Borja Moll, hvor eleverne er mellem 12 og 18 år, at de har store problemer med disciplin og mødepligt. Det er svært at holde på de 16-årige, der ikke længere er skolepligtige, fordi når turistsæsonen starter i marts, er det let at få job, og det varer lige til oktober, altså efter at skolen igen er startet. 

Til gengæld er den formación profesional (de erhvervsrettede kurser), som skolen også tilbyder, dels som alternativ til alment gymnasium, dels som eftermiddagskurser for unge over 18, en stor succes. Virksomhederne vil meget gerne have dem i praktikperioderne, og senere foretrækker man ofte dem frem for universitetsuddannede, når faste job skal besættes. 

Et andet af skolens problemfelter er de mange immigranter, fra Østeuropa, Syd- og Mellemamerika og Caribien. For tiden kommer der mange argentiner, p.g. af landets dybe økonomiske krise. Fælles for alle disse immigranter, der har spansk til modersmål, er deres problemer med at lære katalansk, som er undervisningssproget på skolen - især hvis de får lærere, der ikke kan kastiljansk. 

Vi kommer rundt på hele skolen, også formación profesional-afdelingen med laboratorier, butiks- og kontor-uddannelse, "klinik" og skønheds- og frisørsalon. 

Vi kommer ind hos en klasse, der har engelsk - holdet er ikke så stort, for dels er en del fraværende, dels bliver klasserne delt i sprogtimerne, så to lærere underviser hver deres halvdel af en stamklasse. De danske  elever  interviewer de jævnaldrende her. Det er rart, at det lader sig gøre at kommunikere - man kan evt. bygge lidt bro ved hjælp af engelsk. Det gør også indtryk at se forskellen mellem de fysiske omgivelser her og derhjemme. Skolen ligger i et underprivilegeret kvarter, og den vogtes af guardas jurados - og udenfor den låste port og de høje mure holder politiet vagt. 

Tirsdag 12. marts

Ved halv-otte-tiden ringer jeg til den båd, der sejler til øen Sa Dragonera og lægger til her i Santa Ponsa på vejen (tlf. 971695122). Jeg får at vide, at den går i dag, men vejrudsigten udelukker, at den vil sejle i morgen. Så vi bytter fluks rundt på programmet, for på den sejltur til øen vil vi alle. Det er en lang sejltur, der viser os Mallorca fra søsiden, med forvitrede høje kalkklipper, flere steder med grotter ind i kystlinien. Der lægges til i 45 minutter i Port Andratx og i 60 minutter i Sant Elm lige ud for øen, der er turens egentlige mål. Da vi kommer til Sant Elm byder besætningen på et krus sangria og madder med tun og sardin. (NB: der går bus fra Palma via Santa Ponsa til Sant Elm - og derfra går en ganske lille båd, La Margarita, til Sa Dragonera - også en mulighed, hvis man først og fremmest vil til øen, og gerne vil opholde sig mere end en time derovre; afgang 10.15, 11.15, 12.15 og 15.00 - tilbage efter aftale, tlf. 639617545). Ovre på øen går vi en tur op mod et af dens tre fyrtårne. Det er en lille ø, men klipperne er høje. Igen i dag er det dejligt solskin, og vi har en flot udsigt over Mallorcas kystlinie. Bevoksningen på Sa Dragonera, der er henlagt til naturpark (rygning forbudt!) er Middelhavets typiske maki: gyvel, steneg, rosmarin og andre tørkerobuste småbuske og urter. 

Onsdag 13. marts

I dag tager vi bussen til Palma kl. 9 og videre med museumstog til Sóller kl. 10.40. Vi kommer til Sóller kl. 11.50 efter den smukke køretur gennem orangehaver og olivenlunde, i et stadig mere bjergrigt terræn. I Sóller ser vi to flotte eksempler på modernistisk arkitektur, også kaldet Art Nouveau eller Jugendstil, nemlig kirkens facade mod Plaza de la Constitución - og nabobygningen, en bank med det flotteste, overdådige smedejernsarbejde for ruderne. Gåture i gaderne viser, hvor velstående denne lille by blev i kraft af eksporten af de herlige appelsiner, der gror så frodigt her i Tramuntana-bjergene. Kl. 13.35 kører vi fra Plaza de América med bus til Valldemossa. Buschaufføren hader "domingueros" (søndagsbilister) og cyklister af hele sit hjerte, og gør alt, hvad han kan, for at terrorisere dem, han møder; dog finder et par kvindelige cyklister nåde, han hverken dytter ad dem eller drøner lige op bag i dem.(!) Vi kører gennem et område med disse ældgamle oliventræer, som George Sand beskriver så besjælet, og nu kommer vi til den yndige lille by, hvor hun og hendes sjove lille hushold blev så grueligt kanøflet. Vi ser det kloster, vi har læst så meget om, vi ser apoteket, hvor den sidste gamle munk lavede sine remedier, og "cellen", som Madame Sand beboede med børnene og "den syge ven". En stor magnolie blomstrer i den ene af de smukke haver ud for cellerne, og udsigten er vidunderlig - vi har jo solskin og ikke det sure regnvejr, som deprimerede komponisten. Kl. 16.30 hører vi et kvarters Chopin-koncert på soloflygel i Palacio del Rey Sancho, som ligger lige ved siden af klostret. Det er et stærkt sammensat program, med præludium, vals og etuder, og en meget effektfuld afslutning. På en tur gennem byen ser vi, hvordan hvert hus med respekt for sig selv er prydet med en kakkel, der viser en episode fra Santa Catalina Thomás' liv, - det er jo de legender vi har læst, - og vi er nede forbi hendes fødested. Bussen til Palma kl. 16.30 har ikke plads til alle os 17, men solen skinner så varmt i den kønne lille by, at det ikke er slemt at vente i en time, til den næste går, kl.17.30. Vi er i Palma på ½ time og kommer med E-bus nr. 2 18.15 og var i Santa Ponsa lidt i syv. 

NB. På grundlag af en skrivelse fra skolen med segl og det hele skal vi 17 kun betale for 8 billetter i kloster-museet, det er mange penge sparet.

Torsdag 14. marts

Her til morgen står vi fra kl. 9 og venter 3 kvarter på den Darbus, vi har lejet - den var kørt til et andet hotel. Derfor beslutter vi at tage til drypstenshulerne Cuevas del Drach som det første på denne dag, der skal føre os ud på den østlige del af øen, hvor vi ikke har været endnu. Vi er der kl. 11 og køber billetter til kl. 12 - de er dyre, men vi får da to gratis lærerbilletter på baggrund af den medbragte skrivelse med skolens segl. Parken omkring hulerne er meget smukt beplantet, og der er en flot udsigt over en 'cala' fra området lige ved indgangen til grotterne. Vi stiller os i kø et kvarters tid før de åbner, og bliver ført igennem de smukt belyste gange med stalaktitter og stalagmitter til en stor grotte, hvor der er indrettet tilhørerpladser i en slags amfiteater. Der bliver ved og ved at komme besøgende ind i "teateret", vel i et kvarter eller så, og så begynder 'showet': både med et lille kammerorkester bliver roet ind, og det er faktisk meget stemningsfuldt og fint. Efter koncerten kan man vælge, om man vil roes eller gå selv til udgangen. 
Efter hulerne kører vi til den fredede vig Cala de Mondragó ved Porto Petro i det sydøstlige Mallorca. Denne smukke vig har fine strande - her er så godt som ingen hoteller og kun en enkelt bar på stranden. Inde bag det krat, der kranser kysten, ligger diskrete villaer. 
Nu fortsætter vil til perlefabrikken Orquídea i Montuïri. Egentlig ville vi have besøgt den berømte Majorica-perlefabrik i Manacor, der meget instruktivt fører de besøgende gennem produktionen, men aviserne er fulde af skriverier om betalingsstandsning og strejkevarsler på Majorica, så vi følger hotelguiden Susannes råd om at tage til Orquídea i stedet - den er OK, men ikke så instruktiv som Majorica. 
Til gengæld er glasfabrikken Gordiola i Algaida med et stort arbejdende glaspusteri i høj grad et besøg værd. Virksomheden har været i samme families hænder siden 1700-tallet, og i 1977 indviedes et museum med mærkeligt kunstglas fra hele Europa. Der er også en kæmpestor butik med mange sjove og flotte glasting hos Gordiola. 

På køreturen tværs over øen ser vi mange vindmøller ved siden af vandreservoirer - vandet til markvanding trækkes op fra dybe brønde med vindkraft. 

Efter denne afvekslende dag i stor dobbeltdækkerbus, hvor vi kunne have været flere skoleklasser, er vi tilbage på hotellet kl. 17.

Fredag 15. marts

I dag har vi ventet på bus i to timer. Først ude ved landevejen, ved El Molino. Den bus, vi har planlagt at tage med, har kun plads til 15 mere - og vi er jo 17! Jeg anfører, at de fleste af os er ganske små - men nix. Efter at flere busser er kørt forbi uden at standse, går vi ned til runddelen, som er en slags endestation, og er så "heldige" at komme med en bus, der er ved katedralen i Palma kl. 11.50. Derfra spæner Eva til Santa Magdalena-kirken, hvor lille Santa Catalina Thomás har sin grav. Forleden dag fik vi at vide, at den er åben om formiddagen fra 10 til 12. Det viser sig heldigvis, at der ikke bliver lukket præcis kl. 12, så alle når at se den lille balsamerede helgen i hendes glaskiste, og alle malerierne, der fremstiller hendes liv. Denne kirke hører til det kloster, der endelig optog hende, selv om hun ikke havde nogen medgift. 
Bagefter går vi til torvehallen Mercado del Olivar, med både grønsager og frugt, fisk og andet godt fra havet, krydderier og kød og charcuteri. 
Nu er det tid til de sidste indkøb - og kl. 16 vil vi rundt at se på de patios, der omtales i Patios de Palma-web. Men desværre er de fleste porte lukket, - kun den flotte gård ved bymuseet i Carrer de la Portella, 5 er åben. Her bliver vi meget hjerteligt modtaget og får endda en gratis billet til hele gruppen; desværre er klokken blevet mange, vi tør ikke andet end at begive os til bussen 17.15, den går 17.30. På vejen tilbage til Plaza de España går vi ad en parallelgade til C/ Gabriel Alomar. Denne gade hedder Socors. Alle bygninger er i en elendig forfatning; der sidder fattige sigøjnere på trappestenene, og fra en åben balkondør lyder flamenco-toner fra radioen; et par piger danser på balkonen, det er lige ved at være romantisk, hvis det ikke var så sølle og skræmmende: Palma er ikke kun trivsel og velfærd.