De enkelte dele af adressen betyder følgende: 

http - står for hypertext transport protocol. En "protocol" i internetsproget er et sæt regler for, hvordan maskinerne behandler data. Hypertekst-protokollen er den der anvendes til Word Wide Web. Der findes mange andre protokoller - af disse er det især mailto som vi vil støde på. Mailto er et "mail-link", som, når det aktiveres, starter et postprogram hvorved man bliver i stand til at sende en email direkte fra en webside. 

:// - er et skilletegn 

www.vordingbg-gym.dk - er maskinens navn. Www bruges ofte for at angive, at det er en webserver. I virkeligheden oversættes hele dette navn til en IP-adresse, som er et tal der består af 4x3 cifre. Oversættelsen sker i en nameserver som altid kaldes. Det sidste led af maskinnavnet giver enten, som her, landekoden, eller "typen" af server: 

        edu: colleges og universiteter 
        com: kommercielle foretagener 
        org: private eller offentlige organisationer 
        gov: regeringsinstitutioner 
        mil: militære institutioner 
        net: en eller anden netværks ressource - kan være næsten alt. 
        org: oftest non-profit organisationer 
        firm: - næsten som com. 
        store: forretning 
        web: servere som især er hjemsted for WWW-relaterede organisationer 
        arts: kulturelle og underholdsningsmæssige servere 
        rec: fritidssteder 
        info: organisationer der tilbyder information. Pålideligheden er ikke givet 
        nom: personer der vil identificeres som sådan. 

Amerikanske servere har aldrig landekode men bruger de nævnte forkortelser for servertypen. Indtil for nylig brugte alle andre lande landekoden, men efter at de såkaldte domænenavne er blevet en handelsvare kan man godt finde en dansk server, der hedder noget med com eller org. 

km - er det katalog på værtsmaskinen, som dokumentet findes i. 

soegema.htm - er navnet på det dokument, der skal vises. 
 

En URL skal skrives helt pedantisk nøjagtigt og når den ikke virker skyldes det oftest en skrivefejl, sjældnere at URL'en slet ikke findes. I sidste tilfælde får man prompte en reaktion fra den kaldte nameserver. Denne meddelelse er dog ikke til megen hjælp, fordi der stadig kan være tale om skrivefejl. Når man skal lede efter fejl i en URL kan følgede regler være gode at huske: 

1) alle delestreger er / (i modsætning til DOS' \) 

2) de fleste servere kender forskel på STORE og små bogstaver. 

3) Der er aldrig mellemrum i en URL 

4) Der er aldrig komma i en URL 
 
5) Der er aldrig/må aldrig være æ,Æ, ø,Ø, å Å i en URL.