Håndbog for engelsklærere - søgemaskiner


 

SØGESTEDER OG MASKINER.
 
  

Information Overload. Fundet på Swin or Sink 
 
 
 
Noget af det, der har udviklet sig meget eksplositvt på spindet, er søgemaskinerne. Meget groft kan man skelne mellem 3 typer: 
  • Databaser der opdateres automatisk ved hjælp af robotter, som leder i internettes servere - Alta-Vista er et godt eksempel.
  • Internet kataloger, der opdateres manuelt - her er Yahoo! et godt eksempel og 
  • Flerstrengede søgemaskiner, som tillader brugeren af søge i flere forskellige database på engang - f.eks. MetaCrawler. Hertil kommer Biblioterne, som er databaser over fuld-tekst aviser/artikler, magasiner, opslagsbøger med videre. 
Det er i reglen gratis at bruge maskinerne, men de financieres af reklameindtægter. Det betyder, at der er en masse flimmer og glitterværk som skal gennem linjerne. Det sænker hastigheden, men sådan er det nu. Man kan slå billederne fra - men nogen gange betyder det, at de "knapper" man skal bruge heller ikke kommer med. Annoncørerne skal jo have noget for pengene. 
 

Nedenfor vil jeg meget kort omtale de 3 søgemaskiner jeg bruger mest samt et par andre som måske kan have interesse. På det danske Denet kan man finde en fuldstændig liste. Den er ukommenteret, så man må prøve sig frem. Nederste på siden kan maskinerne også vælges fra en rullemenu.

   
AUTOMATISKE SØGEMASKINER.  

LYCOS udfører "fritekst" søgning. Den leder simpelthen efter alle forekomster af søgeordene, og præsenterer en liste, hvor hvert hit forsynes med en procentangivelse, som viser hvilken relevans hittet har i forhold til søgeordet. Det giver ofte virkelig mange hits - og er et godt redskab, hvis man leder efter noget specielt. 

ALTA-VISTA udfører også fritekst søgning. Generelt giver den lidt flere hits end Lycos, så her kan man for alvor komme ud i krogene.

   
INTERNETKATALOGER  

YAHOO! søger i dokumenttitler og -overskrifter. Den styres i ganske høj grad "manuelt" i den forstand, at der sidder mennesker, som vælger ud og redigerer databasen. Det betyder generelt, at den alt andet lige giver færre "hits" pr. søgning, men man er til gengæld ret sikker på, at de hits man får er relevante i forhold til søgekriterierne. Sætter man " " omkring søgeordene finder den kun forekomster hvor alle søgeord forekommer sammen.

   
VIRTUELLE BIBLIOTER  

Electric Library udfører fuld-tekst søgning i 150 aviser m.v., 800 magasiner og blade og 3.000 opslagsværker. Første uge er gratis, men derefter er det $9.95 pr. måned. 

Internet Public Library er det første offentlige bibliotek for the "Internet community". 

Search ERIC Her kan man søge i en bibliografiske database på over 850.000 konferencepapirer, materialer, forskningsartikler m.v. 

WWW Virtual Library er, som så meget andet på WWW, startet af CERN. Det er et emnekatalog med tusindvis af links.

   
SØGETEKNIKKER.  

Generelt er det min erfaring, at der kun er én vej til at blive ferm til at bruge disse søgeredskaber: Erfaring og praktisk brug. Maskinerne ændrer sig hele tiden, og der kommer nye til. Nogle søgemaskiner og kataloger tillader brug af de såkaldte "boolske opreatorer" AND, OR, NOT og nogle tillader brugen af andre f.eks. "proximity operatorer" f.eks. NEAR og FOLLOWED BY. 

Et af det "tricks" jeg har haft mest brug for er anførselstegn. Hvis man vil søge på f.eks. John Steinbeck og sætter " " omkring navnet søger maskinen på hele tekststrengen. Man har dermed en god chance for kun at få hits til forfatteren. Det samme gælder bogtitler. 

Hvis man vil dybere i de forskellige søgermaskiner og teknikker er siden  Sink or Swim et fremragende sted at begynde. Eller man kan bruge den enkelte søgetjenestes egne tips. Der findes som regel en knap der er indrettet på det, eller der findes en "refine search".

 
 
 
 Indholdfortegnelse