overblik

På denne side samles en række forskellige helt praktiske pædagogiske fremgangsmåder, som har været afprøvet i engelskundervisningen.
Materialet er forsøgt ordnet efter kompleksitetsgrad. I forbindelse med de enkelte teknikker er der hyperlink til eksempler eller uddybende materiale - enten i Håndbogen eller andre steder på World Wide Web.
Jeg har også forsøgt at skitsere de læremål, som de omtalte teknikker søger at imødekomme. På den lille menu foroven ses teknikkerne i stikordsform.

1. Simple søgninger.

I sjældne tilfælde kan det være et god idé at sætte eleverne igang med at søge på et bestemt emne. F.eks. har det vist sig, at materiale til studiesture til større byer kan findes på denne måde. En skriftlig opgave i 1g. kunne være:

"You live in London. One day you get a letter from a Danish friend who wants to visit you. She would like to see as much as possible of London while she's there. Write a letter to her, telling her about all the exciting sights you are going to see."

En søgning på "London" på f.eks. Yahoo kan skaffe alt det materiale, som man behøver. Brevet kan endvidere illustreres med billeder (og hvis der ellers er ressourcer til det, kan brevet jo skrives i hypertekst).

Men ellers er erfaringen, at man ikke skal bruge undervisningtiden til dette brug. Det er for tidskrævende og udbyttet er for ringe.

Vejledning i søgemaskinerne findes på Om søgemaskiner. Her findes også links til grundig information.

Pædagogisk set træner denne form for computerbrug selektionsevnen, den giver øvelse i at læse web-sider og almindelig læsetræning.

2. Assisteret søgning

Hvis man vil undgå det store tidsspilde, og alligevel medvirke til at træne selektionsevnen på WWW er det en god idé som lærer at lave en hel del af arbejdet selv.

Eksempel: Manhattan-projektet.
Klassen var igang med at læse By The Waters of Babylon af Stephen Vincent Benét (fra Young people, af Jørgensen og Nilsson, Aschehoug, 1974) og vi havde talt om at fortsætte med udviklingen af atom-bomben under 2. verdenskrig, det såkaldte "Manhattan-project". Om dette findes der en hel del materiale på WWW. Materialet omfatter både omtaler af de involverede forskere, tekniske gennemgange af bomberne m.v. Nu gjaldt det så om at finde noget egnet stof. Til dette brug inddrog jeg eleverne på følgende måde:

Arbejdet foregik i to tempi: 1) Som lærer brugte jeg en del tid på at lave en grovsortering i materialet, og jeg kunne så give eleverne et par adresser. Med disse adresser i hånden kunne de elever, som ikke var så rutinerede i søgninger, direkte gå igang med at orientere sig i materialet og vælge hvad de syntes så spændende ud. De søge-rutinerede elever kunne derimod bruge f.eks. Altavista eller én af de andre fritekstsøgemaskiner.

Arbejdssedlen, som jeg i dette tilfælde lagde på skolens server, men ligeså kunne have givet dem på papir hedder Atom .

Denne måde at arbejde på træner den fagligt informerede selektionsevne, samtidig med at eleverne ledes hen til steder, hvor der er solid viden at hente. Dermed trænes også læsefærdigheden.

3. Supplement til tekstlæsning.

Man kan også bruge WWW som et gigantisk leksikon, hvor man som lærer udpeger de steder, som eleverne skal opsøge. Det indebærer ikke nogen form for søgning. Fordelen ved denne brug er, at man forholdvis let kan få fat på meget store mængder materiale.

Eksempel: British Writers.
Vi var igang med Rahlia Kahns Seeing Me (Wood: Short Story Workshop, Cambridge, 1990). I denne tekst nævnes en række britiske forfattere, som alle er godt dækket på WWW. Jeg lavede følgende arbejdsseddel, som de kunne arbejde med: Bristish Writers. Også den fandt vej til skolens server, men med angivelse af internetadresserne kunne den ligeså godt være på papir.

Eksempel: Information Revolution.
Vi læste artiklen Information Revolution af Swerdlow et. al. fra National Geographic Magazine. I denne artikle nævnes en lang række ting, som det ville være uhyre tidskrævende at give real-kommentarer til. Derfor blev WWW sat i sving. Alt søgearbejdet blev foretaget af læreren, og eleverne fik følgende arbejdesseddel Information Revolution. Også den blev lagt on-line, men den kunne også ligeså godt gives på papir, selv om det naturligvis er en fordel, at eleverne umiddelbart kan klikke på URL'en.

4. Materialet delvis på WWW.

"The need for skin."

- Information technology and Cyberpunk. Et forløb i engelsk, 2g. sproglig. Tekster:

National Geographic Magazine: Information Revolution.(artikel)

William Gibson: Johnny Mnemonic (Fra Burning Chrome)

Andet materiale:

Film Johnny Mnemonic

Elektronisk Materiale:

5. WEB-QUESTS

Hvis man har mod på at føre undervisningen helt ind i den elektroniske tidsalder er der ingen vej uden om det "papirløse" projekt, hvor alt materiale er elektronisk. Det er pædagogiske set vanskeligere. Men kig først på projekterne.

Her er nogle spændende eksempler på "Webquests"

Titanic. An unsinkable project!
Education First: Donner Online
Vietnam
American Dreams

Flere af ovenstående vil sikkert også kunne anvendes i andre fag end lige engelsk.

Et overvejende litterært/billedkunst-projekt er mit eget

Mariana - Centuries of Passion.

Den praktiske brug af sådanne projekter er ofte indbygget i selve materialet. Det kan være i form af "rolle-spil", undersøgelser, informationssøgningsopgaver og lignende. Men selvom der skulle være indbygget arbejdsanvisninger kan man ofte alligevel formulere sine egne opgaver. I tilfældet Titanic "stjal" jeg simpelthen Valerie Langilles projekt og skrev det om til mit brug. Der skal altså tænkes en del pædagogiske tanker inden man sætter eleverne foran maskinerne. Men mulighederne er enorme!

Nogle mere omfattende erfaringer med og overvejelser over praktisk pædagogisk brug findes i afsnittet Fra information til viden.. I dette afsnit diskuteres også andre af de forslag som her er blevet skitseret.

Teacher Education Institute tilbyder et kursus for lærere om design og anvendelse af Webquests. Kursusprogrammet er ganske informativt - også selvom det vil være svært at komme til at deltage.