Håndbog for engelsklærere - om kildekritk på WWW

Informationssupermarked og -junkstore

Når man giver eleverne adgang til WWW svarer det til at give dem nøglen til biblioteket, siger mange. Der er ikke grænser for, hvad de kan få fingre i - lige fra det mest autoritative akademiske til det mest snuskede bondefangeri. Men biblioteksmetaforen holder ikke: At give dem adgang til WWW er også at sende dem ind i en informationsjunkstore, et pulterkammer og et rarietetskabinet. Hvis biblioteksmetaforen skal holde, må man tilføje at det er et bibliotek hvor bibliotekaren er gået på druk og har overladt hylderne til de besøgendes tilfældige indskydelser. Man må altså selv være bibliotekar, fagreferent og kildekritiker.

Man kan behandle dette aspekt på to måder: Man kan underkaste web-siderne en egentlig kommunikationskritisk/semiotisk analyse, idet man betragter dem som tegn, udtryk på lige fod med andre udtryksmidler. Et forsøg på et sådant arbejde kunne være En rapport fra Cyberspace . Det er ikke målet her.

Her drejer det sig om, hvad man stiller op, hvis man virkelig vil bruge WWW til at finde pålidelig og god information. Men hvordan? De følgende bud er blot et lille rids i overfladen. Der findes ganske meget materiale om det andre steder på WWW. Se referencerne.

1. trin - adressen.
Kig på serveradressen. Den giver ofte et godt første fingerpeg om, hvor værdifuldt materialet er. F.eks. er det helt åbenbart at "amazon.com" er en forretning, der vil sælge bøger. Men den måde amazon.com sælger bøger på er jo en anden end den måde www.pornstories.com sælger deres varer på. Oplysningerne om bøgerne på amazon.com kan godt være pålidelige, for forretningen har en naturlig interesse i, ikke at snyde kunderne til at købe noget, som de ikke ønsker. Det samme kan ikke siges om f.eks. pronstories.com. Mere om dette på siden Tips om URL. Men serveradressen er altså kun en første orientering.

2. trin - sidens forfatter
På en bibliotek kan man altid se, hvem der har forfattet en bog - det samme gælder i et tidsskrift. Sådan forholder det sig ikke nødvendigvis på WWW - faktisk er der mange relativt anonyme fan-sites, som netop forekommer relativt frit opfundne. Derfor kan man få en idé om sidens værdi ved at stille følgende spørgsmål til siden

Står forfatterens navn på siden?
Kan man se hvilken baggrund forfatteren har. Er han/hun en autoritet på området?
Kan man se hvilken institution forfatteren tilhører - er der f.eks. link til hans/hendes institutions hjemmeside?
Er det klart hvordan forbindelsen mellem institutionen og forfatteren er? (Evt. via yderligere link til institutionens hjemmeside)
Opgiver forfatteren en adresse (e-post eller fodpost) eller et telefonnummer?
Er der link til personlige/professionelle oplysninger om forfatteren.

Det er umiddelbart klart, at hvis svaret på første spørgsmål er negativt, er der ikke så meget mere grund til at gå videre med siden. Med mindre, naturligvis, det ubetvivleligt drejer sig om en anerkendt og respekteret institution.

3. trin - indholdets pålidelighed
Hvem som helst kan publicere på WWW, og der er absolut ingen, som fører kontrol med oplysningernes pålidelighed. Selvom forfatteren har passeret trin 1 kan det jo godt være, at han er en nørd, som egentlig ikke har nogen baggrund for det han skriver. Dette er naturligvis ét af de vanskeligste punkter, men følgende spørgsmål kan være med til at afklare det:

Forekommer informationen pålidelig og fri for fordomme?
Fremgår det klart, hvilket område siden ønsker at dække?
Støttes informationen af litteraturhenvisninger, sådan at man kan tjekke oplysningerne andre steder?
Er der henvisninger til andre sider med lignende emner?
Er det klart hvem der har ansvaret på informationernes pålidelighed?
Er der links til andre pålidelige kilder?
Hvis der bruges andet materiale - statistik, citater m.v. - er det klart hvor disse stammer fra?

Som sagt er spørgsmålet om fordomsfrihed et af de vanskeligste spørgsmål. Dette accentueres af, at det meget sjældent fremgår direkte af siden hvad formålet med siden er. Derfor bør man undersøge

- om indholdet er fremstillet med så lidt forudindtagethed som muligt
- om siden indeholder faktiske oplysninger (som eventuelt kan verficeres)
- om siden bruger grafik, animationer, lyd, video m.v. til at overbevise læseren om noget.

Især sidste punkt kan være tricky, fordi det netop er et hypertekst medium, som lidt a la TV-reklamer, kan anvende netop disse ikke verbalsproglige effekter til at lokke læseren med på en limpind. Man ser da også ofte, at seriøse forskeres sider er ret "kedelige" - men det er med vilje, fordi det p.t. styrker troværdigheden.

4. trin - aktualitet
En af de fascinerende ting med WWW er, at man kan få helt friske og aktuelle oplysninger. Men efterhånden som WWW bliver ældre forfalder mange sider. Af egen erfaring ved jeg, hvor stort et arbejde det er at holde siderne ved lige, men også det er et vigtigt tegn på, om siden er værd at have med at gøre. Derfor følgende kritiske overvejelser:

Er det tydeligt hvornår siden sidst er revideret?
Fremgår det hvornår oplysningerne blev indsamlet?
Virker sidens links?
Ser det ud som om sidens oplysninger faktisk er aktuelle? (Hvis det er relevant, altså)
Er der overenstemmelse mellem sidste revisions dato og de ting der står på siden? (Kan være et fingerpeg om, hvor omhyggelig forfatteren er).

Praksis
Et forsøg på at lette arbejdet findes her i to udgaver - en udgave i html, som direkte kan printes fra skærmen (men fylder i det fleste tilfælde to sider), og en udgave i pdf-format, som kun fylder en side. Den kan printes fra Acrobat-læseren.

Tjekliste i html-format. Den samme i pdf-format.

Meningen er ikke at disse tjeklister skal komme til bunds i sidernes information. Mange gange kræver det specialist viden. Men hvis ikke siderne opfylder de kriterier, som disse tjeklister udpeger, er der god grund til at søge videre, eller behandle siderne som alt andet end informationskilder.

Råd og ideer til praksis vedr. kildeangivelser på WWW kan bl.a. fås her.

Referencer
Kildekritik på WWW er ikke noget jomfrueligt område. Den mest omfattende listning af ressourcer på dette områder finder man på Alastair Smiths side Evaluation of Information Sources. Listen forekommer næsten uendelig lang.

En lidt mindre mundfuld er Susan E. Becks site The Good, The Bad & The Ugly. Susan E. Beck er på New Mexico State University Library.
En indgang til emnet - mere rettet mod bibliotekst folk findes på Libarians' Index to the Internet.

Hvordan det har udmøntet sig på skole/college-biblioteksniveau kan man se på "Information Power: Mission and Goals of the School Library Media Program", fra "American Library Association and Association for Educational Communications and Technology."

Alle de nævnte steder har været besøgt d. 4. spetember 2000