Håndbog for engelsklærere

Kildeteksten til en web-side er i princippet blot en ren tekst-fil. Man kan således bruge noget så simpelt som Notepad til at skrive en web-side. Selvom det ikke er meningen her at uddybe html-sproget kan det alligevel være nyttigt at kunne orientere sig i en web-sides kildetekst.

Kildeteksten består af to forskellige sæt information: nogle styrekoder som fortællerer browseren, hvad den skal gøre og et som er det browseren skal vise. Den del af kildeteksten, som styrer browseren, kaldes tags. Tags kendes på at de står i kantede parenteser. Kursiv markeres således:

Når dette vises i browseren vil tags være kursiveret.

Betydningen af disse tags kan findes i diverse bøger om html-sproget - eller man kan downloade A Beginner's Guide to HTML . Her vil man også finde andre links med relevant information.

Selve web-siden består af et hoved og en krop. I hovedet står de kommandoer som er nødvendige for at dokumentet genkendes som et html-dokument. I kroppen står det der skal vises:

<html>
<head>
<title> Titlen på siden </title>
</head>

<body>
Her står sidens indhold - med tekst, links, billeder og alt det andet.

Man kan altid komme til at se sidens kildetekst ved at vælge View/Page Source. (I Explorer hedder det Vis/Kilde.)

Prøv det!

</body>
</html>

Klik her for at se, hvordan dette ser ud i browseren.
Man kan altid komme til at se en sides kildetekst ved at vælge View/Page Source.

Efterhånden er html-sproget blevet meget veludviklet, og der findes tags, som kan styre siden på overordentlig raffinerede måder.

Hvordan skriver man web-sider?

Man kan groft sagt skrive html-dokumenter på 5 måder

Bruge Note-book (Tilbehør til Windows) - og lære sig alle tags udenad eller slå dem op efterhånden som man har brug for dem. Det er besværligt og kun for virkelige nørder. Til gengæld giver det fuld kontrol over alt, hvad der foregår på siden.

Bruge en html-editor. I princippet arbejder man der direkte med kildeteksten, men editoren indeholder nogle genveje, og tags'ne er ofte indbygget som knapper. Et rigtig godt eksempel er Arachnophelia - den koster ikke penge at bruge, til gengæld må man love at være et godt menneske! - og den indeholder hvad man har brug for.

Et almindeligt tekstbehandlingsprogram - f.eks. WordPerfect eller Word - der har indbygget html-funktioner. Til vores brug er det langt det simpleste. Så snart man har fået begyndt på dokumentet er det stortset som at skrive på et almindeligt tekstbehandlingsprogram.
Netscape har en - for uddannelsesinstitutioner - gratis editor til deres browser. Den findes i en ældre udgave under navnet Netscape Gold og i en nyere version sammen med hele pakken "Netscape Communicator". Med denne editor kommer man meget tæt på en Wysiwig (what-you-see-is-what-you- get) - editor. Fordelen ved denne editor er, at man arbejder i samme "miljø" som browseren. Alt taget i betragtning er denne Composer. På Netscapes website findes i Smart Up-date delen også nogle praktiske plug-ins til Composer. Bl.a. en html-editor, som kan lægges i en vindue på skærmen, hvorved man kan rette direkte i kildeteksten.
Deciderede webside værktøjet f.eks. Microsofts Frontpage - med mange flere. Fælles for dem er, at de koster penge, opdateres hurtigt, og at opdateringerne også koster penge. I brug virker de i begyndelsen både tunge og besværlige, men med øvelse er det klart, at de er de simple editorer overlegne - men kun hvis man er ude på at lave meget store og meget komplekse sider. Desuden indeholder de avancerede funktioner til at vedlige en hel web-site bestående af mange indbyrdes forbundne sider.